tirsdag den 17. juli 2012

Lidt af det hele

Jeg har ikke været en særlig god blogger siden brylluppet. Der har ikke været nogle London-indlæg, ingen bogkøbsindlæg og ingen bryllupsindlæg. Jeg har hverken haft lyst eller tid, må jeg indrømme. Men det lader til lysten er tilbage nu så om ikke andet kommer der i hvert fald anmeldelser og bogkøbsindlæg. Jeg har ingen billeder fra London (flot) så det indlæg, der kommer, bliver nok rodet og kun interessant for mig. Der kommer nok et enkelt billed eller to fra brylluppet, da der er blevet efterspurgt kjolebilleder, men jeg skal lige have billederne fra fotografen først ;)

I mellemtiden kan I få en lille opdatering omkring mit liv:

Jeg har:
- Forsøgt at vænne mig til at gå med ring. Er stadig nødt til at tage den af engang imellem, men det bliver bedre.
- Ærgret mig over Hr. Kærestes Mands arbejde. Han er på Langeland i øjeblikket og det er virkelig ikke særlig spændende at være alene hjemme.
- Hygget mig i selskab med de bedste venner. Der er blevet set film, snakket og grinet.
- Været i Hansapark med familien, hvilket resulterede i en irriteret skulder, men det var det hele værd!
- Hold fødselsdag med SøsterT. Det skulle have været en fest med bytur men endte med en grinagtig aften med Cranium og Tegn&Gæt.
- Haft endnu en fantastisk aften med madklubben. Mmm, vi får prøvet en masse nyt og nyder hinandens selskab.
- Fået læst en masse!
- Fået en Kindle. Der skal nok komme et separat indlæg på et tidspunkt.
- Forsøgt at få orden på mine bogreoler, noget der har vist sig ret umuligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar