onsdag den 8. august 2012

The Assassin and the Pirate Lord - Sarah J. Maas

Titel: The Assassin and the Pirate Lord
Forfatter: Sarah J. Maas
Serie: Throne of Glass #0.1
Forlag: Bloomsbury Children’s
Sider: 63
Sprog: Engelsk
Bedømmelse: 5/5




Resumé: Celaena Sardothien,en af den mest frygtede snigmordere, er sendt til Skull's Bay sammen med sin kollega Sam Cortland af lederen for Snigmorderlavet for at opkræve en gæld fra Piratherren. Men da hun finder ud af, at gælden ikke skal betales i guld, som hun regnede med, men i slaver, risikere hun alt for at forsøge at rette op på det forkerte, hun er blevet sendt af sted for at gøre.

Hold da op! Det er utroligt, at så fantastisk en historie kan presses ned på så få sider. Celaena Sardothien er en fantastisk hovedperson. Hun er fræk, selvsikker, arrogant, stædig og med hjertet på rettet sted til trods for sin profession.

Jeg elsker det spil, der er mellem Celaena og Sam fordi det føles ægte. Det er ikke en pladderromantisk omgang, hvor den mandlige og den kvindelige hovedperson falder for hinanden på de første sider. Her er halvtvunget venskab, mistillid, konkurrence og alligevel venlighed.

Rolfe, Piratherren, spiller selvfølgelig en rolle og på trods af den korte tid Celaena har med ham, kom jeg hurtigt til at holde af ham. Han er fræk, snu, ond og modbydelig, men alligevel en fantastisk karakter, som jeg håber på at se meget mere til i den egentlig bog 'Throne of Glass'.

2 kommentarer:

  1. Yay! Dejligt du kan lide novellen! :D Er pt. 1/4 igennem Throne of Glass, men jeg tror godt jeg kan sige, at han ikke dukker op i den bog. Heldigvis skal Throne of Glass gerne blive til en serie på seks bøger, så mon ikke når dukker op igen? ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig SÅ meget til at modtage bogen og læse den!
      Jeg håber meget han dukker op i serien på et tidspunkt, for han er da helt fantastisk ;)

      Slet