tirsdag den 7. august 2012

Top 10 Tirsdag #23

Broke and Bookish
Denne uges tema er blogindlæg, der viser, hvem jeg er. Men det viste sig at være en ret umulig opgave, så i stedet valgte jeg at gøre det til 'facts om mig og bøger'.

1. Jeg HADER når folk laver æselører i bøger, lægger bogen med coveret op eller generelt behandler bøger dårligt.

2. Jeg børster altid tænder foran mine bøger, så jeg kan kigge på dem i mens og fundere over, hvilke bøger jeg skal læse som det næste.

3. Jeg får altid mine bogmærker væk, når jeg er færdig med at læse en bog - og nej, de er ikke i bøgerne, jeg har skam tjekket ;). Derfor bruger jeg oftest små sedler eller andet, fremfor at købe dyre og flotte bogmærker - suk.

4. Jeg køber virkelig mange bøger. Indtil videre i august har jeg købt 14 bøger - og så har jeg ikke talt dem med, jeg har købt til min Kindle.

5. Jeg har altid været storforbruger af biblioteket, men synes efterhånden bøgerne derinde fra er i så elendig kvalitet at jeg hellere vil købe dem selv. Jeg forstår ikke folk, der behandler andres ting så dårligt!

6. Jeg HADER at opgive bøger og sidder altid og håber på, at de bliver bedre. Også selvom jeg inderst inde godt ved, at det ikke bliver bedre.

7. Jeg elsker min Kindle, selvom jeg kun har haft den knap en måned. Den er helt fantastisk og selvom jeg aldrig kommer til at stoppe med at læse 'rigtige' bøger, vil mange af mine køb fremover være via den!

8. Jeg har altid haft en tendens til at gemme penge i mine bøger. Da jeg flyttede fra Aalborg fandt jeg omkring 3000 kr., jeg ikke anede, jeg havde - dejlig overraskelse, men ikke smart, hvis man låner sine bøger ud!

9. Både mine dvd'er og min tv-serier står i alfabetisk rækkefølge, men det gør mine bøger ikke! De står efter, hvad jeg synes er pænt - og der bliver byttet rundt på dem nærmest hver gang, jeg får nye bøger.

10. Jeg drømmer om et bibliotek og har været så heldig at gifte mig med en mand, der ikke selv gider læse, men gerne vil hjælpe mig med at opfylde netop den drøm - derfor er der altid ekstra-rum/stuer i de huse, vi kigger på :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar