mandag den 19. november 2012

Den rubinrøde krønike - John Stephens

Titel: Den rubinrøde krønike
Forfatter: John Stephens
Serie: Bøger fra Begyndelsen #2
Forlag: Alvilda
Sider: 452
Sprog: Dansk

SPOILER ALERT

Læs først: Det smaragdgrønne atlas

Bogen er et anmeldereksemplar fra Alvilda, men meningerne er mine egne :)




Fra bagsiden: Kate, Michael og Emma er opsatte på at fortsætte jagten på deres forsvundne forældre, men er selv i overhængende fare. Derfor sender troldmanden Stanislaus Pym dem tilbage til Edgar Allan Poe-anstalten for håbløst uforbederlige børn, hvor han mener, de er i sikkerhed. Der tager han grueligt fejl...
Inden længe bliver børnene opstøvet af deres fjender, og efter et nervepirrende angreb bliver Kate adskilt fra sine søskende og sendt over hundrede år tilbage i tiden, hvor hun møder en gådefuld dreng, hvis skæbne viser sig at være uløseligt forbundet med hendes egen.
Michael og Emma må drage helt til verdens ende i håb om at finde Livets bog, inden de har mistet Kate for altid. Men de har en hær af uhyrer lige i hælene, og intet er, hvad det ser ud til at være...

***

Ulempen ved at læse en trilogi er, at bog 1 ofte primært bliver brugt til at introducere personerne, stederne og problemerne og sluttes af med en midlertidig løsning samt en form for cliffhanger. Bog 2 bliver brugt på at lære personerne bedre at kende og komme med flere svar samtidig med at flere spørgsmål bliver stillet. Ofte er der et stort problem, der bliver løst mens trilogiens samlede problem bliver udbygget. Bog 3 giver så de sidste svar og en form for løsning på det store problem. Trilogien 'Bøger fra Begyndelsen' er, indtil videre, bygget op på præcis den måde.

Bog 1, Det smaragdgrønne atlas, virkede en smule overfladisk og meget henvendt til små børn. Bog 2, Den rubinrøde krønike, er helt anderledes!

Vi skiftes mellem at følge Kate i fortiden og Michael og Emma i nutiden og det fungerer rigtig godt.
De forskellige karakterer bliver mere 'deres egne' og historien bliver dybere og mere spændende. Michael gennemgår en kæmpe udvikling, da han pludselig bliver den ældste og skal tage ansvaret for Emma. Han fortsætter med at være min favorit og jeg er vild med, at hans kvaler, følelser og handlinger er det primære fokus i bogen. Samtidig får Kate lov til at opleve, hvordan det er at være ung uden at hun dog på noget tidspunkt glemmer sine forpligtelser.

Efterhånden som historien udfolder sig, får vi mere af vide om Magus, om Bøgernes betydning og om børnenes forældre. Der er spænding og drama, forelskelse og forræderi.

John Stephens holder sig meget til de traditionelle fremstillinger af figurer som f.eks. elvere, drager og dværge og samtidig får han tidsrejser og magien til at virke naturlige. Sproget er helt fantastisk og bogen er ikke til at lægge, når man først får startet. Hvor den foregående bog virkede som en blanding af en masse man havde set før, er Den rubinrøde krønike helt sin egen og absolut anbefalelsesværdig. Jeg ser meget frem til at læse den sidste bog om de tre børn og især til at komme under huden på Emma.

I øvrigt er jeg fuldstændig vild med coveret, ligesom jeg også var det med Det smaragdgrønne atlas. Her er virkelig kræset for detaljerne og så passer begge covers rigtig pænt sammen - de ser skønne ud, når de står på hylden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar