Forfatter: John Flanagan
Serie: Våbenbrødre #2
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sider: 387
Sprog: Dansk
SPOILER ALERT
Læs først: De uønskede
Bogen er et anmeldereksemplar fra Arnold Buscks facebookside, men meningerne er mine egne :)
Fra bagsiden: Hal og våbenbrødrene Hejrerne er på jagt efter Zavac og hans kostbare bytte. Stormene raser. Vil det lykkes dem at opspore piraterne, når vejret engang klarer op? Og hvis det sker, hvordan kan de så overhovedet besejre det stærke krigsskib Ravnen med dets mandskab af nådesløse forbrydere og mordere?
Et tilfældigt møde leder dem på sporet af piraterne, som har erobret en velbefæstet havneby. Hvis Hejrerne skal have den mindste chance for at drive piraterne ud, må Hal udtænke en vandtæt angrebsplan. I Stomhvidens iskolde vand kan selv den mindste fejltagelse vise sig skæbnesvanger.
***
Under angreb adskiller sig meget fra De uønskede - det er ikke længere træning, men virkelighed og Hejrerne skal lære at stole på hinanden under helt andre forhold. De får hver især mulighed for at vise deres evner og især Hals opfindsomhed og dygtighed som skirl bliver sat på prøve. Bogen adskiller sig også fra den foregående, i det der er en del mere sejllads involveret samt planlægning af angreb, hvor Hejrerne får mulighed for at efterprøve det, de lærte under træningen. Hal er en udmærket hovedperson, men det er Thorn, Ingvar og Stig, jeg finder mest interessante. Thorn, fordi han er så meget ældre end de andre og allerede har en lang historie, som langsom bliver fortalt. Ingvar, fordi han er så interesseret i at være til nytte til trods for sine begrænsninger og beviser, at med hårdt arbejde kommer man langt, også selvom man måske aldrig bliver som de andre. Stig, fordi han fortsat gennemgår en interessant udvikling og fordi han er utrolig sød omkring piger - der dukker nemlig en ung pige op i Under angreb. Her har jeg dog lidt blandede følelser. På den ene side finder jeg det ret utroligt, at en ung, smuk pige kan dukke op i blandt så mange drenge og kun vække opmærksomhed hos to af dem. Umiddelbart burde det være en ren hormon-bombe. På den anden side er det rigtig rart, at der ikke med det samme kommer en masse drama, der trækker fokus væk fra bogens oprindelig mål. Det er måske netop i manglen på drama, at man især kan se at bogen henvender sig mest til drenge.
Ind imellem kommer der passager set fra fjendens side, hvilket nuancerer bogen utrolig godt og gør den endnu bedre, fordi der bliver sat følelser og tanker på fjenderne, så de ikke 'bare' er onde skabninger.
John Flanagan skriver helt fantastisk og jeg vil helt sikkert gerne læse den næste i serien om Hal og Hejrerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar