onsdag den 13. marts 2013

Lover revealed - J.R. Ward

Originaltitel: Lover Revealed
Forfatter: J.R. Ward
Serie: Black Dagger Brotherhood #4
Forlag:
Sider: 471
Udgivelsesår: 2011
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Den skjulte broder
Kilde: Købt til Kindle

Læs først: VampyrkongenDin for evigt og Blodslaven.






Butch O'Neal er fra naturens side en fighter. En hårdkogt, tidligere betjent, der som det eneste menneske nogensinde har fået adgang til indercirklen hos Black Dagger Brotherhood. Og han ønsker at komme endnu dybere ind i vampyrverdenen og deltage i krigen mod eliminatorerne. Han hjerte banker for den kvindelige vampyr Marissa, en aristokratisk skønhed, der er helt udenfor hans rækkevidde. Og hvis han ikke kan få hende, kan han i det mindste kæmpe side og om side med Brødrene. Men skæbner forbander ham med præcis det, han ønsker. Da Butch ofrer sig selv for at redde en civil vampyr fra eliminatorerne, bliver han offer for den mørkeste kraft i krigen. Han bliver på mirakuløs vis fundet da han bliver efterladt for at dø og Brodeskabet opfordrer Marissa til at få ham tilbage til livet, selvom ikke engang hendes kærlighed kan være nok til at redde ham.

***

Jeg kunne altså ikke vente til den danske oversættelse af bogen udkom, så jeg var nødt til at købe den på Kindle og lave buddy-read med BedsteVeninden.

Jeg kan simpelthen ikke fordrage Marissa. Hun er ynkelig og sølle og bare generelt irriterende. Hun bliver en smule bedre igennem bogen, efterhånden som hun får udviklet en rygrad og lidt vilje, men hun bliver aldrig en, jeg holder af. Butch er ikke meget bedre. Den fantastiske strisser, vi lærte at kende i Vampyrkongen er pludselig blevet en værre tudeprins og ham og Marissa misforstår hinanden konstant - det er virkelig belastende at læse om! Men det, der trækker bogen allermest ned, er de akavede sex-scener. Marissa er jo aristokrat, så hun er selvfølgelig jomfru. Desværre gør det, at sex-scener får mig til at føle at jeg sidder og kigger på hos et par teenagere, der skal have sex for første gang. Nej. Bare nej! Og det bliver desværre ikke bedre senere hen i bogen.*  

Der er selvfølgelig også gode ting ved bogen. Jeg er vild med Butch's nye evne og det store mysterium om, hvad det mon kan være. Der gik i hvert fald et godt stykke tid inden jeg kunne regne det ud og jeg er vild med, når det ikke er gennemskueligt med det samme.

Det allerbedste ved bogen er uden tvivl Vishous! Han er så spændende og jeg elskede at læse om ham. Der er masser af hints til den næste bog (der handler om Vishous - yeah!). Men jeg undrede mig meget over de utallige hentydninger til, at der er noget seksuelt mellem Vishous og Butch, især fra Vishous' side. Jeg kan ikke helt finde ud af, om han er misundelig på det Butch har eller om han er forelsket i ham og det irriterer mig lidt (altså ikke at han måske er forelsket i ham, men at jeg ikke kan finde ud af det).

Bogen føles langtrukken til tider og keder mig en smule. Det er som om at alt det spændende er smidt i slutningen af bogen, så de sidste 70 sider forsvandt i løbet af ingen tid, fordi jeg ikke kunne lægge bogen fra mig. Jeg ville hellere, at det havde været ligelig fordelt igennem bogen. Heldigvis er den ligeså velskrevet som de foregående bøger og det var overhovedet ikke svært at vænne sig til at læse på engelsk, selvom jeg har læst de andre på dansk. Virkelig godt gået af den danske oversætter at ligge sig så tæt op af de originale.

Lover Revealed får 3 stjerner fordi jeg holder den op imod de foregående fantastiske bøger i serien - her kan den simpelthen ikke være med! Men det er en udmærket bog og den fungerer godt i serien som helhed. Nu skal jeg bare i gang med at læse om Vishous i Lover Unbound.

Spoiler: Hvordan kan Marissa gå fra at sex skal være en stille og rolig affære, man helst ikke har for meget, til at have voldsom vampyrsex? Især fordi forandring sker i løbet af ingen tid og det er altså underligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar