Under the Never Sky - Veronica Rossi

Originaltitel: Under the Never Sky
Forfatter: Veronica Rossi
Serie: Under the Never Sky #1
Forlag: Atom
Sider: 374
Udgivelsesår: 2012
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat









Deres verden holdt dem adskilt - skæbnen bragte dem sammen.

Aria har levet hele sit liv i den beskyttede kuppel Revierie. Hele hendes verden er begrænset til dens rum og hun har aldrig så meget som tænkt på, hvad der ligger uden for dens døre. Så da hendes mor forsvinder, ved Aria at hendes chancer for at overlever i den ydre ødemark længe nok til at finde hende er små.
Så møder Aria en outsider ved navn Perry. Han søger også efter nogen. Han er vild - en savage - men han er måske hendes største håb for at forblive i live.
Hvis de kan overleve, er de hinandens største håb for at finde svar.

***

Jeg ved ikke, hvorfor Under the Never Sky har fået lov til at stå ulæst på min hylde så længe - måske er det fordi jeg synes, coveret er utrolig grimt og derfor har mistet lysten til at læse den hver gang. Men nu fik jeg det endelig gjort og hold da op - det burde jeg have gjort noget før (man kan jo alligevel ikke se coveret, når bogen er åben).

Historien skiftes mellem at følge Aria og Perry og det fungerer super godt, så man får begges følelser og tanker med - jeg ville nok have svært ved at holde af nogen af dem, hvis jeg ikke kendte deres tanker, for de opfører sig begge ret åndssvagt til tider. Aria holdt jeg af med det samme. Hun er modig, stædig, følsom og forvirret. Hun udvikler sig en smule gennem bogen, men det er ikke meget - men det gør ingenting for den egentlig karakterudvikling ligger hos Perry. Det tog mig et stykke tid at komme under huden på ham og jeg kom aldrig til at synes lige så godt om ham som om Aria. Han er rigtig spændende, men jeg forstår simpelthen ikke hans behov for at blive Blood Leader og jeg synes ikke, det bliver forklaret. I stedet virkede det bare irriterende og en smule underligt.
De to vigtigste bipersoner, Roar og Cinder, virkelig skønne på hver deres måde. Roar er fræk, humoristisk og et perfekt modspil til den lidt mutte Perry. Cinder er virkelig spændende og jeg ville gerne, han havde været endnu mere med.

Jeg er vild med den dystopiske verden, der bliver præsenteret. Den er gennemført, interessant og virkelig fed! Jeg synes dog også den har sci-fi elementer, i det teknologi er rigtig vigtigt for Aria, der lever i en verden stort set uden virkelighed. Perry, derimod, kommer fra en verden uden teknologi, hvor virkeligheden ofte kommer lidt for tæt på. De er så forskellige, som de overhovedet kan blive og alligevel er de nødt til at foretage en rejse sammen.

""Fine," she said, and frowned. Monosyllabicism. An Outsider disease, and she'd been infected." (s. 137) 

Jeg er vild med, at Aria og Perrys forhold udvikler sig ganske langsomt gennem bogen og selvom man udmærket er klar over, hvordan det ender ud, er det spændende at følge. De starter ud med virkelig ikke at kunne lide hinanden og skal så lære at stole på hinanden. Det er en lang og sej kamp, hvor hele følelsesspektret gennemgås.

Sproget er let og flydende og jeg forsvandt hurtigt for omverdenen og ind i bogen. Jeg ser meget frem til at læse den næste i serien.