Forfatter: Andrea Cremer
Serie: Nightshade #1
Forlag: Tellerup
Sider: 413
Udgivelsesår: 2011
Læst på: Dansk
Dansk titel: Natskygger
Kilde: Købt
Køb den: BD | Amazon | Kindle
Jeg listede hen mod drengen.
Han stønnede tungt, og hans ansigt var fortrukket af smerte og rædsel.
Bjørnens kløer havde revet dybe flænger i hans lår og bryst, og blodet flød stadig fra sårene.
Det var en dreng på min egen alder: sytten, måske atten år gammel.
Jeg kan ikke lade ham dø ...
Men det vil betyde, at jeg vil bryde med Vogternes love ...
Jeg skiftede skikkelse uden at tænke over det.
Drengen spærrede øjnene op, da den hvide ulv, der havde betragtet ham, ikke længere var et dyr, men en pige med gyldne øjne og hvidblond hår.
***
Jeg har ikke tidligere læst særlig meget om varulve og eftersom jeg har hørt både rigtig gode ting og rigtig dårlige ting om Natskygger, gik jeg ind til en helt uden forventninger. Og det var nok egentlig meget heldigt.
Jeg tror aldrig nogensinde, jeg er kommet om ved en pige indenfor young adult genren, der er så liderlig som Calla. Seriøst, Ren og Shay skal bare røre hende, så er hun ved at gå til af lyst og hun kan knap nok styre sig selv. Det blev ret hurtigt virkelig kedelig at læse om. Desuden skal hun forestille at være virkelig sej Kriger og Alfa, men alligevel er hun nærmest hjælpeløs så snart en fyr nærmer sig. Det giver jo slet ingen mening.
Natskygger lider af en slem omgang insta-love mellem Shay og Calla, hvilket fører til et vildt irriterende trekantsdrama. Jeg kan langt hen af vejen forstå Rens reaktion, for han er ulv og skal beskytte sin kommende mage, men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor Shay opfører sig så åndssvagt. Fair nok at han vil have Calla, men det virker som om han render rundt med et dødsønske! Men øjeblikkene hvor Calla og Shay er alene er super søde og de arbejder rigtig godt sammen.
Plottet er ulideligt tyndt. Alting er forklaret grundigt lang tid før det egentlig sker, så der er ingen overraskelser igennem historien. Jeg sad og sukkede flere gange over, hvor blinde de allesammen var, f.eks. omkring hele høstdelen som de fuldstændig overser fordi 'høst jo først starter til efteråret'. Suk, få nu styr på de facts!
Hele vejen igennem sad jeg og tænkte, at historien fortjente to stjerner, fordi til trods for mine forbehold var der en del ting jeg godt kunne lide. F.eks. var jeg ret vild med hierarkiet i koblerne og at de er meget ulvede selvom de er mennesker. Desuden kunne jeg vildt godt lide hele universet med Krigere, Vogtere og Søgere. Det var spændende og gennemført. Men det, der egentlig ændrede min rating fra 2 til 3 stjerner, var slutningen. Den er virkelig god og efterlader læseren med lyst til mere. Der er ingen tvivl om, at jeg vil læse videre i serien og så må jeg jo bare krydse fingre for, at Calle vælger den rigtige fyr (hvilket hun sandsynligvis ikke gør - jeg vælger ALTID forkert!).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar