torsdag den 8. august 2013

Where I Belong - Gwendolyn Heasley

Originaltitel: Where I Belong
Forfatter: Gwendolyn Heasley
Serie: -
Forlag: HarperCollins
Sider: 289
Udgivelsesår: 2011
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Købt





Mød Corrinne. Hun lever enhver piges drøm i New York City - shoppingture til Barneys, adgang til alle de bedste klubber og fester og hendes egen hest i country clubben. Hendes perfekte liv er på rette spor. Eller, det var det i hvert fald...

Da Corrinnes far bliver fyret, falder hendes verden fra hinanden. I stedet for at tage på kostskole, bliver hun frataget sine kreditkort og sendt til Texas for at bo hos sine bedsteforældre og de andre bønder. Alene på en stor offentlige skole og tvunget til at tage et job, hvor hun skal muge ud - Corrinne bestemmer sig hurtigt for at komme tilbage til det liv, det var meningen hun skulle leve og hun er ligeglad med, hvem hun skal træde på for at komme dertil. Men da Corrinne får en uventet ven og opdager en lækker fyr på jobbet, begynder hun at spekulere på om hendes gamle liv egentlig var så perfekt, som det virkede til at være.



***

Bogen starter ud med et lille brev fra Corrinne, der fortæller at selvom hun virker som en møgunge i starten, skal man holde ved, for hun bliver bedre. "Super", tænkte jeg, "så ved jeg ligesom, hvad jeg kan forvente." Problemet er bare, at Corrinne aldrig bliver bedre. Hun gennemgår minimal forandring i løbet af bogen og jeg kom aldrig til at holde af hende.

Historien kunne umuligt være mere kliché end den er. Den har den storsnudede og irriterende pige (Corrinne), den søde lokale pige, der forsøger at blive venner med den nye pige (Kitsy), den gamle veninde, der er endnu mere storsnudet end hovedpersonen (Waverly), den lækre fyr, der vil væk fra den lille by (Rider) og den lidt irriterende, men alligevel søde fyr, der godt kan lide livet i den lille by (Bubby). Smid hele skidtet til Texas og indsæt problemer på tværs af generationer, så har du Where I Belong.

Der var et par ting i bogen, jeg undrede mig over. F.eks. giver det ingen mening for mig at kalde det en lille by, når der går flere hundrede mennesker på den lokale high school - og så giver det SLET ingen mening, at de kun har to restauranter (bl.a. en Sonic, der må være tjene kassen på de mange teenagere!) og skal køre så langt væk, for at komme til ordentlige shoppingsteder.

Historien har sine sjove øjeblikke, men det meste af tiden sukkede jeg bare dybt over Corrinnes åndssvage opførsel. Plottet er ikke-eksisterende, så historien får kun 2 stjerner netop fordi den er morsom, men også fordi den trods alt levede op til det, jeg ville have; en let sommerbog, jeg kunne slå hjernen fra til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar