søndag den 6. oktober 2013

Fokus på: Trudi Canavan - The Novice

Originaltitel: The Novice
Forfatter: Trudi Canavan
Serie: The Black Magician #2
Forlag: ATOM
Sider: 577
Udgivelsesår: 2007
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Novicen
Kilde: Købt

Læs også/først: The Magician's Apprentice og The Magicians' Guild.






Første sætning: For a few weeks each summer, the sky over Kyralia cleared to a harsh blue and the sun beat down relentlessly.

***

"Even if a magician's powers surface of their own accord, he will soon be dead if he does not gain the knowledge of how to control them."

Blandt alle lærlingene i the Magicians' Guild er Sonea den eneste fra slummen. Alligevel har hun vundet kraftfulde venner - inklusiv Lord Dannyl, der netop er blevet udvalgt som ambassadør. Men Dannyl må nu tage til hoffet i Elyne og efterlade Sonea til de løgne og ondsindede rygter hendes fjender har travlt med at sprede - indtil High Lord Akkarin træder til. Prisen for Akkarins støtte er stor, fordi Sonea er nødt til at beskytte hans hemmeligheder - hemmeligheder, der kunne lede en ung lærling dybt ind i mørket.

Imens leder Dannyls første ordre ham til at undersøge High Lord Akkarins forlængst forladte efterforskning omkring gammel magi, hvilket bringer ham på en usædvanlig rejse fyldt med uventet fare...

***

I The Novice følger vi ikke mindre end 4 personer; Rothen, Sonea, Dannyl og Lorlen. De har alle deres bekymringer og hemmeligheder og det bliver aldrig hverken forvirrende eller kedeligt at følge dem.

Sonea er uden tvivl den mest interessante af personer. Hun har store problemer og meget få venner. Hendes kvaler bliver kun større og større, men samtidig tvinger de hende til at udvikle sig hurtigere og blive endnu mere snu. Sonea er en skøn hovedperson og hun er utrolig nem at holde af. Hendes kapitler giver et godt indblik i livet som 'underdog' og alligevel kæmper hun det bedste, hun har lært.

Jeg havde det ikke helt så nemt med Dannyl og hans kapitler var jeg ikke særlig interesseret i i starten, men efterhånden som hans historie udviklede sig, blev den også mere og mere spændende. Han forandrer sig ret meget gennem bogen og hans historie og valg er fascinerende. Hans rejse giver et glimrende indblik i resten af den skønne verden som Trudi Canavan har skabt -  både dens folkefærd og den gamle magi.

Sproget er fantastisk i The Novice. Trudi Canavan skriver så levende og skønt at siderne nærmest vender sig selv. Historien har flere uventede drejninger og jeg er vild med, at jeg aldrig helt ved hvor historien og personerne er på vej hen. Man er aldrig sikker på, hvem man kan stole på eller hvad folks egentlig intentioner er - det gør historien mere realistisk og så meget mere spændende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar