fredag den 4. oktober 2013

Fokus på: Trudi Canavan - Priestess of the White

Originaltitel: Priestess of the White
Forfatter: Trudi Canavan
Serie: Age of the Five #1
Forlag: Orbit
Sider: 656
Udgivelsesår: 2007
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Auraya & Siyee-alliancen & Drømmevæveren
Kilde: Købt








Første sætning: Auraya stepped over a fallen log, taking care that no crinkle of crushed leaves or snapping of twigs betrayed her presence.

***

Da Auraya blev valgt til at blive præstinde, ville hun aldrig have troede at hun blot 10 år senere ville blive en af De Hvide - Gudernes mægtigste tjenere.

Desværre har Auraya kun ganske kort tid til at vænne sig til sine fantastiske nye kræfter, givet til hende af guderne. Mystiske sortklædte troldmænd fra syden plager landet og rygter om en hær når De Hvide. Auraya og hendes nye kollegaer arbejder utrætteligt på at besegle alliancer og forene det nordlige kontinent under deres bannere, men tiden er ved at løbe fra dem...

***

Jeg har slet ikke styr på, hvor mange gange jeg efterhånden har ændret min rating af denne bog - jeg kan simpelthen ikke finde ud af om den skal have 3 eller 4 stjerner. Den ender på 3.5, men må nøjes med 3 på Goodreads, da det er umuligt at give halve stjerner.

Grunden til at jeg har så svært ved at bedømme bogen, er fordi jeg synes den første halvdel er uendelig lang og kedelig. Der er for meget politik, Auraya er kedelig og naiv og generelt sker der for lidt. Anden halvdel af bogen er derimod fantastisk. Auraya er stadig naiv, men knap så kedelig. Og så ELSKER jeg virkelig Emerahls kapitler - hun er snu, intelligent og meget mere interessant end de andre personer. Desuden nærmer der sig jo en krig og det er helt sikkert med til at skabe spænding.

Historien følger en del forskellige personer, alt efter hvordan det passer ind. I starten var det enormt frustrerende, fordi det nærmest var en ny person hver gang der kom et nyt kapitel og jeg savnede de mere velkendte personer. Det blev heldigvis bedre et stykke inde i bogen og Trudi Canavan formåede at sammenvæve alle kapitlerne, så intet føles overflødigt og ligegyldigt. Tværtimod gav det en meget bedre indsigt i flere sider af historien.

Jeg havde det meget svært med religionen i Priestess of the White for den fylder virkelig meget og selvom Auraya skal forestille at være tolerant og åben overfor nye ideer, er hun virkelig belastende når det kommer til Dreamweavers - så længe det gavner hendes guder, kan alle andre være ligegyldige. Det gjorde det virkelig svært for mig at holde af hende og jeg gad godt, hvis det personlige havde været mere i spil og religionen havde haft en mindre rolle - men så havde bøgerne jo været uendelig meget anderledes.

Hvis man endnu ikke har læst noget af Trudi Canavan, anbefaler jeg helt klart at man forsøger sig med The Black Magician først, medmindre man meget godt kan lide politiske spekulationer og religion.

8 kommentarer:

  1. Hm, mine bange anelser bliver desværre bekræftet, når jeg læser din anmeldelse. Jeg har endnu ikke læst bogen, men jeg har en mistanke om, at den vil føles... banal?... i forhold til troldmandsserien, som jeg godt kunne lide. Jeg regner dog med at læse præstindeserien på et tidspunkt... men det haster ikke :-)

    Mvh. Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Den mangler i hvert fald helt sikkert noget for at være ligeså skøn som TBM er. Har du læst hendes efterfølger-serie til TBM? :)

      Slet
    2. Nej, jeg havde egentlig planlagt at læse præstindeserien, men det kan da være, jeg skal kaste mig over den anden først :-)

      Slet
    3. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse den anden serie ;)

      Slet
  2. På dansk er bogen faktisk delt i 3 bøger - de to du nævner og så Drømmevæveren. Jeg fik desværre læst Ayraya og brød mig ikke rigtigt om den. Det forstår jeg bedre nu når du synes første halvdel var kedelig og jeg fik kun den første tredjedel i den bog jeg læste. Det er jo klart at man aldrig når til det spændende. Da jeg læste bogen vidste jeg faktisk ikke at den oprindelige var delt i tre, så jeg troede at jeg læste en "hel" bog, men blev ret skuffet. Havde jo før hørt at Trudi Canavan skulle være god. Det betød også at der kom til at gå et par år før jeg fik læst "The Magicians Guild" - på engelsk denne gang - og det var heldigvis meget bedre. Jeg ved ikke om jeg nogenside kommer til at give præstindeserien en chance igen, men hvis det sker skal det helt sikkert være på engelsk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det fik jeg lige rettet - tusinde tak for at gøre mig opmærksom på det. Så kan jeg så regne ud at Tellerup ikke har valgt at oversætte den sidste bog, hvilket forklarer hvorfor jeg synes, der manglede en ordentlig slutning da jeg læste serien på dansk i sin tid!

      Jeg kan virkelig godt forstå du opgav - den første tredjedel er dræbende kedelig! Personligt synes jeg ikke, du behøver gøre forsøget - der er så mange skønne bøger derude, der fortjener mere opmærksomhed end denne bog gør ;) Men ja, så absolut læs den på engelsk, hvis nu, især når den sidste bog slet ikke er oversat ;)

      Slet
    2. Nu må vi se hvad der sker, men jeg skal da helt sikkert læse resten af TBM inden og måske også de andre bøger hun har skrevet i det univers.

      Slet
    3. Det kan jeg godt forstå du gerne vil :D

      Slet