Forfatter: Trudi Canavan
Serie: Age of the Five #3
Forlag: Orbit
Sider: 626
Udgivelsesår: 2008
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Købt
Læs først: Priestess of the White og Last of the Wilds.
Første sætning: The man staggering through the hospice door was covered in blood.
***
Da håbet om fred dør bliver to personer endnu engang uundgåeligt trukket ind i krig.
Til trods for hendes håb for fred er det umuligt for Auraya at undgå at blive fanget i den begyndede konflikt og efterhånden som gudernes krav forøges, føler hun sig tvunget til at vælge mellem dem, hun elsker og dem, hun har svoret at tjene.
Imens har Pentadrians, fast besluttet på at tage hævn over de erobrende Circlians, travlt med at plotte sig frem til en måde de kan overvinde deres fjender på, der ikke kræver direkte konflikt.
Nøglen til det hele ligger dog måske hos de Vilde, der tager ud på en søgen efter hemmeligheder dybt begravet for lang tid siden. Hemmeligheder, der kunne ændre verden...
***
Afslutningen på Age of the Five trilogien var anderledes end jeg have forventet, men stadig ikke fantastisk.
Endnu engang bliver der brugt meget længere tid på optakten til krig end på egentlig krig. Der er tonsvis af intriger, hemmeligheder og skjulte dagsordener og det er ret spændende langt hen af vejen. Men alligevel endte det med at kede mig en smule, for det er simpelthen for irriterende hvis man konstant skal stille spørgsmål ved alt og alle og ikke stoler ordentligt på nogen.
Også i Voice of the Gods er det Auraya og Mirar der bærer historien for mig, godt hjulpet på af Emerahl. De er interessante, udvikler sig og deres historier breder sig vidt omkring. Auraya kommer ud for lidt af hvert i denne bog og hendes vilje og styrke er enormt beundringsværdig. Hun er kommet et langt stykke siden Priestess of the White og jeg er faktisk lidt ked af ikke at skulle læse om hende mere.
Nekaun, Ella og til dels Reivan irriterer mig til gengæld grænseløst. Hos de to sidste sker der for lidt udvikling og Nekaun er simpelthen for underlig for mig. Historien som helhed er ganske spændende, men virker tung og lang til tider. Der er for meget snak og for lidt action!
Det største problem med The Voice of the Gods er, at der ikke er nogen overraskelser. Alt kan regnes ud længe før det bliver afsløret og det irriterer og skuffer mig rigtig meget, især fordi Trudi Canavan normalt formår at overraske mig. Selve slutningen føltes som et anti-klimaks og for en gangs skyld nød jeg faktisk optakten mere end selve højdepunktet til trods for alt det politiske fnidder-fnadder.
Hvis man skulle være interesseret i at forsøge sig med Trudi Canavans bøger (og det kan jeg bestemt kun anbefale) vil jeg derfor mene, at man skal starte med enten The Magician's Apprentice eller The Black Magician trilogien, da de er knap så tunge og mere spændende end The Age of Five trilogien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar