Forfatter: Carys Bray
Serie: -
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sider: 311
Udgivelsesår: 2015
Læst på: Dansk
Dansk titel: En sang for Issy Bradley
Kilde: Nyt Nordisk Forlag
Starten: Claire drømmer, at hun går hen ad stranden sammen med Herren. Hun er ude af stand til at være ydmyg og tale pænt, så de går i tavshed. Sandet er fast og fugtigt, der er vandpytter hist og her, furerne føles hårde under hendes bare fødder. De går, indtil Han stopper og blidt lægger en hånd på hendes arm. "Kom tilbage. Jeg elsker dig."
***
En engelsk mormonfamilie udsættes for en pludselig tragedie og deres verden bryder sammen. Bevægende, stærkt og indsigtsfuldt – med glimt af varme og humor – fortælles deres historie ud fra de forskellige familiemedlemmers helt forskellige synsvinkler.
Ian Bradley, mand, far, matematiklærer og biskop i den lokale mormonmenighed i London er som udgangspunkt overbevist om, at alting ender godt, hvis man bare tror på Gud og holder ud, på samme måde som de gamle pionerer gjorde.
Hustru og mor, Claire har ikke samme syn på tilværelsen, og sætter i desperation og ensomhed livet på pause, efter at tragedien har ramt.
De tre børn, 16-årige Zippy, er midt i sorgen også optaget af sin første forelskelse, 14-årige Al, vil allerhelst spille fodbold og 7-årige Jacob planlægger at redde sin familie ved at sørge for et mirakel.
Intens, bevægende, uventet morsom og umådelig indsigtsfuld udfordrer denne historie rammerne for tvivl og tro, og for hvordan en familie kan klare livet, når deres verden er brudt sammen.
***
Jeg har det meget svært med religion. Ikke at det her skal blive en diskussion om religion, men mere fordi det gav mig et ret kritisk syn på En sang for Issy Bradley allerede før jeg begyndte at læse den. Jeg var mest interesseret i bogen for at se lære noget om mormoner og for at udfordre mig selv. Men jeg blev faktisk ret positivt overrasket. Historien har elementer som jeg synes er hamrende irriterende, men det meste af vejen igennem er den smuk og tragisk og livsbekræftende.
Som læser følger man de forskellige personer, både kort før tragedien, under og i det lange efterspil. Man kommer under huden på hvert enkelt medlem af familien og deres forskellige problemer udover den altoverskyggende sorg. Men selvom jeg fulgte med dem alle, manglede jeg lidt begrundelse for flere af handlingerne hos nogle af personerne. Samtidig havde jeg svært ved at følge tankegangen hos Ian og Claire. Ian på grund af det religiøse og Claire på grund af manglen på viljestyrke, især grundet de tilbageblik man får fra hende. Det er skræmmende, at religion kan have så stor betydning for to tætte mennesker, men på så forskellige måder!
Det allerværste ved historien var uden tvivl den ensom, der rammer dem alle. At de bliver isoleret fra resten af familien uden egentlig at blive det alligevel. Især den yngste, Jacob, blev nærmest glemt og det er hårdt at læse om, fordi det er så sandt. Historien er opbygget omkring følelserne og det driver fra siderne. Der er ikke megen handling, men den smule der er, underbygger skildringen af følelser på bedste vis. Historien er flot skrevet og er meget gribende og rørende, men samtidig også vildt frustrerende for mig, fordi jeg gerne ville have at de alle skulle få det bedre nu!
Jeg brød mig ikke om det sidste kapitel. Faktisk var slutningen slet ikke mig og det trak desværre en stjerne fra den samlede rating. Men måske er det bare mig, der ikke forstår den? Måske skal man være troende for at kunne se det fantastiske i den? Men til trods for det, så er den en god bog der tager nogle svære spørgsmål op og ikke kun forsøger at bruge troen til at svare. Den kan anbefales, hvis man er interesseret i at læse noget om sorgbearbejdelse, mormortro og generelt familieliv med problemer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar