torsdag den 25. august 2016

En YouTube anbefaling

Jeg har overvejet at skrive det her indlæg ufattelig mange gange, men hver evig eneste gang er jeg kommet fra det igen. Det betyder så nok også at langt de fleste af jer kender til den YouTuber jeg vil anbefale i dag, nemlig Jon Cozart.

Han er ufattelig morsom og jeg er vild med hans fjollede videoer og hans 99 seconds forklaring (på både Harry Potter, Ringenes Herre og Star Wars), men mest af alt elsker jeg hans Disney-videoer og det er dem, jeg vil vise her. Hør dem endelig! Så sjove og så opfindsomme.




tirsdag den 23. august 2016

Et par spørgsmål om forfatterskaber samt et minireview (Why We Broke Up - Daniel Handler)


Kender I de der bøger, man egentlig ikke rigtig har en mening om, selvom man har læst dem. Sådan en bog, man ikke synes var god, men den var heller ikke forfærdelig. Præcis sådan har jeg det med Why We Broke Up af Daniel Handler. Den fremkaldte ingen stærke følelser og det meste af tiden forsøgte jeg faktisk bare at holde mig vågen imens. Det er sådan en bog, der lynhurtigt forsvinder fra mine tanker og som jeg sandsynligvis har glemt alt om i løbet af en måneds tid. Og det er altså også helt okay. Jeg kan jo ikke huske alle de bøger, jeg læser lige godt. Men nu er det store spørgsmål så bare, om jeg skal opgive forfatteren? Når bogen tydeligvis ikke kunne holde mig fanget og ikke gjorde noget for at få gang i mine tanker, er forfatteren så værd at give en chance mere?








Sagen er nemlig den, at Daniel Handler også er manden bag Lemony Snicket som har skrevet A Series of Unfortunate Events. En serie, jeg længe har overvejet at begive mig i kast med, selvom jeg nok er en del ældre end målgruppen. Har jeg stadig lyst til det, når forfatteren skuffede mig så fælt? Jeg ved det ikke. Det samme kan sige om Maggie Stiefvater, der står bag The Wolves of Mercy Falls som er en af de kedeligste serier, jeg nogensinde har læst. Men hun er samtidig kvinden bag The Raven Cycle som jeg har hørt ret mange pæne ting om og som egentlig lyder spændende nok til at jeg vil overveje at læse den.



Så nu må I lige hjælpe mig lidt; Har nogle af jer læst A Series of Unfortunate Events og hvad synes I? Og er der nogle af jer der har læst begge serier af Maggie Stiefvater og kan fortælle mig om The Raven Cycle er værd at begive sig i kast med?


Mini review af Why We Broke Up

En kombination af vanvittig lange sætninger, en utrolig naiv og ret irriterende hovedperson og et persongalleri der aldrig helt skinner ordentlig igennem, giver mig en bog jeg ikke kan koncentrere mig om og som jeg synes er kedelig. Der er ingen spænding, der holder mig fanget blandt siderne, ingen større indsigt i en teenagers liv. Det var en ligegyldig læseoplevelse som jeg hverken kan anbefale eller fraråde - læs den selv og vend så tilbage hvis du elsker den og fortæl mig hvorfor!

søndag den 21. august 2016

Tegneserier #2

Jeg er begyndt at læse en pokkers masse tegneserier indenfor de sidste par år og jeg vil rigtig gerne snakke om dem. Desværre synes jeg ikke helt, at jeg har nok at sige til at kunne retfærdiggøre en decideret anmeldelse hver gang, så i stedet vil jeg ævle lidt løs og anbefale i øst og i vest. Har I læst nogle af dem, jeg snakker om eller har I andre, I vil anbefale (eller fraråde) mig, så smid endelig en kommentar!

Sidste gang anbefalede jeg Saga, hvor jeg netop har læst bind 6 som virkelig også var god - hvis du gerne vil i gang  med at læse tegneserier, kan jeg anbefale at starte der!

Denne gang vil jeg anbefale Fables. Der er ikke mindre end 22 bind af serien og jeg er endnu ikke igennem dem. Jeg har nemlig bestemt mig for at eje dem i stedet for at låne dem på biblioteket, så der går lidt tid inden jeg får dem alle hjem.


Fables handler om eventyrfigurer der er blevet forvist og fordrevet fra deres hjemland og derfor bor i New York. Her er alle de gamle kendinge - Ulven,  Rødhætte, Snehvide og Jack (ham med bønnestagen - hedder han egentlig Jack på dansk?), men der er også flere fra små eventyr som jeg helt havde glemt. Det er en lidt voldsom tegneserie til tider, der ikke er bange for blod og afskrivning af personligheder, men som samtidig har plads til kærlighed, humor og masser af intriger. Serien giver helt nyt liv til min barndomslitteratur og jeg elsker det!

Serien er skrevet af Bill Willingham. Tegnestilen varierer lidt engang imellem og man skal måske lige vænne sig lidt til det, men jeg endte i hvert fald med at holde rigtig meget af historien.

torsdag den 18. august 2016

Farseer Trilogy - Robin Hobb

Originaltitel: The Assassin's Apprentice, Royal Assassin, Assassin's Ques
Forfatter: Robin Hobb
Serie: Farseer Trilogy
Forlag: Harper Voyager
Sider: -
Udgivelsesår: 1995
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Købt






Første sætning: My pen falters, then falls from my knuckle grip, leaving a worm's trail of ink across Fedwren's paper.

***


Young Fitz is the bastard son of the noble Prince Chivalry, raised in the shadow of the royal court by his father's gruff stableman. He is treated like an outcast by all the royalty except the devious King Shrewd, who has him secretly tutored in the arts of the assassin. For in Fitz's blood runs the magic Skill--and the darker knowledge of a child raised with the stable hounds and rejected by his family. As barbarous raiders ravage the coasts, Fitz is growing to manhood. Soon he will face his first dangerous, soul-shattering mission. And though some regard him as a threat to the throne, he may just be the key to the survival of the kingdom.


***

For efterhånden et godt stykke tid siden læste jeg Ship of Magic af Robin Hobb og var ret imponeret. Jeg ville egentlig have læst videre i serien, fordi jeg allerede ejede de næste to bøger, men lidt hurtig research af Robin Hobbs skriverier, overbeviste mig om at jeg var nødt til at læse The Farseer Trilogy først. Dem fik jeg så erhvervet mig og langt om længe læst. Rådet er, at hvis man gerne vil læse Robin Hobb, skal man starte her og det er altså et glimrende sted at starte!

Mit største problem med bøgerne er, at de tager mig enormt lang tid at komme igennem. Selvom jeg synes de er spændende og selvom jeg koncentrerer mig om at læse og ikke konstant tjekke sociale medier, tager de mig meget længere end bøger af den størrelse normalt ville. Min læsehastighed bliver nedsat og jeg tror det er fordi min hjerne kræver en hel del ekstra tid til at fordøje den komplekse verden Robin Hobb har skabt - måske fordi jeg ofte læser det lidt simplere YA. Det er i sig selv også ganske forståeligt, men det gør bare at jeg skal tage mig ekstra sammen inden jeg går i gang med en af hendes bøger og det er en skam, for tiden jeg bruger på at læse er givet godt ud - Robin Hobb skriver fantastisk!

Historien om Fitz er både spændende, sjov og eventyrlig. Stopfyldt med actionscener, kærlighedspassager, sjove kommentarer og et net af af gåder, der langsomt bliver flettet sammen. Fitz er på ingen måde perfekt. Han er både hamrende naiv, utrolig stædig, dumdristig, klynkende og evig romantiker. Men samtidig er han også kynisk, velovervejet og vedholdende. Hans udvikling gennem bøgerne er skiftevis god og dårlig og virker derfor realistisk. Han overreagerer en gang imellem og andre gange virker han nærmest død indeni, men det meste af tiden forstår jeg til fulde hans handlinger. Jeg elsker at han skal navigere i en verden af kaos og usikkerhed og at han betvivler nærmest alt og alle og er usikker på sig selv, men alligevel formår at have en vis stabilitet. Han er på ingen måde den perfekte helt - nærmere tværtimod - men han er helt sin egen og jeg elsker ham for det! Jeg elsker også det magiske system og Fitz's rolle i magien. Her er både zombier, drager og indvadering af tanker!

Bog 2 er absolut min favorit; den er mest spændende og ikke så langtrukken og kedelig som en toer normalt bliver. Den sidste bog blev til gengæld en smule lang hen imod slutningen, men det opvejes af hele den awesomeness der er i serien generelt! Hvis du er til spændende og store episke eventyr, er The Farseer Trilogy helt sikkert noget for dig. Men den kan være tung at komme igennem og den kræver tid og tålmodighed. Alligevel vil jeg anbefale den til enhver fantasy-elsker, for belønningen i form af en fantastisk historie og en spændende hovedperson er absolut det hele værd, når Robin Hobb står bag!

tirsdag den 2. august 2016

The Time Traveler's Wife - Audrey Niffenegger

Originaltitel: The Time Traveler's Wife
Forfatter: Audrey Niffenegger
Serie: -
Forlag: Zola Books
Sider: 538
Udgivelsesår: 2003
Læst på: Engelsk
Dansk titel: Ikke oversat
Kilde: Købt







Første sætning: It's hard being left behind.


***

Clare and Henry have known each other since Clare was six and Henry was 36. They were married when Clare was 23 and Henry was 31. Impossible but true, because Henry is one of the first people diagnosed with Chrono-Displacement Disorder: periodically his genetic clock resets and he finds himself misplaced in time, pulled to moments of emotional gravity from his life, past and future. His disappearances are spontaneous, his experiences unpredictable, alternately harrowing and amusing.

Clare and Henry's story unfolds from both points of view, depicting the effects of time travel on their marriage and their passionate love for each other. They attempt to live normal lives, pursuing familiar goals: steady jobs, good friends, children of their own. All of this is threatened by something they can neither prevent nor control, making their story intensely moving and entirely unforgettable.


***


Langt hen af vejen var det her en 4 stjerners bog for mig. Den er uendelig smukt skrevet og smukke citater flyver om ørene på en så man nærmest bliver helt overvældet. Men samtidig er den netop ikke en 5 stjerners bog på grund af sproget. Den er alt for prætentiøs og stopfyldt med ligegyldig namedropping. Eller måske er jeg bare uendelig uvidende omkring klassisk musik, kunst og lange franske passager - og faktisk også temmelig ligeglad. Det var bare fyld for mig; fyld, der blev skimtet og ignoreret fordi det ikke føltes ret relevant for historien alligevel.

Grunden til at det så ikke blev en 4 stjerners bog alligevel, men 'kun' en 3 stjerners er slutningen - it either makes the book og breaks it! Og jeg var på ingen måde vild med slutningen. Jeg elsker opbygningen til den; at man godt ved hvad der sker, men stadig håber på en anden løsning. Siderne flyver forbi fordi man liiige skal have læst det næste stykke og inden man ser sig om, er den slut. Men det sidste tidspring fungerede slet ikke for mig. Det var for stort et hop, det efterlod for mange ubesvarede spørgsmål og hvad sker der bagefter? Slutningen var lidt for åben efter min smag og jeg føler mig lidt snydt og uafklaret. Jeg vil bare gerne have en ordentlig slutning!

Men det er stadig en god bog. Det er en smuk kærlighedshistorie, der på samme tid er både livsbekræftende og hjerteskærende. Den sætter spørgsmål ved ægte kærlighed, ved fri vilje og ved ændringer der sker på et øjeblik. Hvad er det, der former os som mennesker? Længsel, viden og kærlighed er historiens omdrejningspunkter. Persongalleriet er varieret og spændende og ingen var perfekte. Flere af personerne opførte sig til tider totalt tåbeligt, men deres bevæggrunde gør at deres handlinger bliver forstået og accepteret som noget naturligt - har vi ikke alle gjort noget dumt på den ene eller den anden måde?

For mig var det en kæmpe fordel at Audrey Niffenegger havde skrevet både datoen og Clare og Henrys alder under hvert spring, fordi jeg simpelthen ville have kokset rundt i tiden ellers. Men deres alder gør at jeg lynhurtigt kan sætte det ind i min mentale tidslinje og få det hele til at falde på plads. Det blev til tider en smule svært at finde rundt i de forskellige Henry'er når der var mere end en til stede, men oftest virkede de forskellige skift i tid og sted helt naturlige og det var gennemskueligt og enkelt. Hvis du er nervøs for at læse en historie om tidsrejser, fordi det 'kan gå hen og blive lidt rodet' så giv dig endelig i kast med The Time Traveler's Wife. Selvom tidsrejserne er en enormt vigtig del af historien, er de simple og det vigtigste gennem hele bogen er kærligheden mellem Henry og Clare. Læs den for den dragende kærlighedshistorie og det specielle tids-twist, ikke for at få en sci-fi historie.

søndag den 24. juli 2016

Ting jeg ikke forstår #2

Der er virkelig mange ting, jeg ikke forstår, men nogle gange er det som om, der er nogle ting jeg forstår endnu mindre end andre. Her er endnu en liste over nogle af de ting, jeg har spekuleret over. Måske kan I hjælpe mig med at forstå dem? :)
Det første indlæg kan læses her.


1. Kendte mennesker i vigtige roller
Altså, nu snakker jeg i serier, ikk? Vi er lige blevet færdige med at se Lie To Me (skodslutning, men ellers ret fed serie!) og det er nærmest muligt at regne ud, hvem der er the bad guy i hver eneste afsnit, fordi der står en kendt skuespiller blandt en masse 'uvigtige' statister. Hamrende irriterende!

2. Holly's vs Hollie Nolia
Det kan godt være, det bare er mig, men jeg forstår simpelthen ikke Mascha Vangs måde at håndtere den her sag på. Jeg siger ikke at Holly's gjorde det rette ved at sagsøge hende (eller rettere, hendes datters brand - lad os overhovedet ikke snakke om måden, hun promoverer sit barn på!), men at der bliver lavet direkte shitstorm ud af det, der muligvis skader et lille brand er virkelig for langt ude. Lær nu at håndtere modgang med andet end shitstorms! (Generel opfordring!)

3. At det går virkelig godt for Donald Trump
Jamen hvorfor...?

4. Når bøger deles i den danske oversættelse
Her er det især den danske oversættelse af Black Dagger Brotherhood bøgerne jeg tænker på. Det irriterer mig ualmindeligt meget at bøgerne deles i to - især når jeg faktisk mener det er unødvendigt, men det irriterer mig endnu mere når de får forskellige numre og titler i stedet for 'del 1' og 'del 2'. Det forvirrer helt vildt, det gør serien endnu længere (og mindsker chancen for nye læsere når serien pludselig virker uendelig lang) og det er underligt at bøgerne har samme farve, når alt andet adskiller dem.
Men jeg forstår oprigtigt ikke hvorfor de skal deles - udover et økonomisk perspektiv. Det er tydeligvis ikke et problem for de engelske læsere at tygge sig igennem bøgerne og ja, de er fysisk tungere når de er længere. Men vær sød at forklar mig, hvorfor bog 3 er større end bog 2? Meget større faktisk, som I kan se på billedet. Men sidetalsmæssigt er bog 3 kortere end bog 2, så det giver på ingen måde mening at den skal være tykkere. Ifølge Goodreads er bog 2 hele 628 sider lang, mens bog 3 kun er 615 sider. Så hvorfor den store forskel i tykkelse? Måske hvis der blev skåret ned på det, kunne bøgerne udgives som hele bøger igen.



5. Folk der ikke tjekker udgivelsesdato og kilder før de deler/poster ting på Facebook
SERIØST, lad nu være med at dele den samme artikel om muslimer der ikke vil have salmesang i skolen til jul eller advarsler mod et eller andet middel, der er blevet ændret og godkendt igen. Kildetjek, tak! På ALT du deler på!

6. Hvorfor NA bøger bliver solgt som stand alones
Altså nu er jeg igen nødt til hive Elle Kennedy ind i sådan et indlæg og det er altså ikke fordi, jeg ikke kan lide hendes bøger. Faktisk er jeg så vild med dem, at jeg har forudbestilt den næste! Men jeg forstår simpelthen ikke, at der altid står at en bog kan læses som en individuel bog (hos Saxo står der f.eks. at det er en 'serie af selvstændige erotiske romaner'), selvom det egentlig er nummer 3 i en NA serie. Hvis jeg læste den 3. bog i Elle Kennedys serie, ville jeg jo spoile mig selv eftersom det er den samme vennekreds det handler om. Hamrende irriterende og virkelig dumt!

søndag den 26. juni 2016

Tegneserier #1

Jeg er begyndt at læse en pokkers masse tegneserier indenfor de sidste par år og jeg vil rigtig gerne snakke om dem. Desværre synes jeg ikke helt, at jeg har nok at sige til at kunne retfærdiggøre en decideret anmeldelse hver gang, så i stedet vil jeg ævle lidt løs og anbefale i øst og i vest. Har I læst nogle af dem, jeg snakker om eller har I andre, I vil anbefale (eller fraråde) mig, så smid endelig en kommentar!

Den allerbedste tegneserie, jeg har læst indenfor de sidste mange år, er uden tvivl Saga. Den er medrivende, spændende, flot tegnet og utrolig sjov.

 


When two soldiers from opposite sides of a never-ending galactic war fall in love, they risk everything to bring a fragile new life into a dangerous old universe. 

Selvom historien er engelsk, er den let at læse fordi historien fortæller mere end ordene. Jeg ved godt, at det er meningen at tegneserier skal fortælle gennem billeder også, men mange tegneserier til voksne har utrolig meget tekst også og det lider Saga heldigvis ikke af. Det er en ualmindelig spændende serie og det eneste negative jeg kan finde på at sige, er at der endnu kun er 5 hæfter! JEG VIL HAVE MERE!